Beskrivelse af attraktionen
St. Petersburg State Theatre of Musical Comedy sporer sin historie tilbage til 18. december 1910, da Palace Theatre blev åbnet på Italyanskaya Street, hvor operetter med deltagelse af berømte skuespillere fra dengang blev udført med stor succes. Der var en kabaret og restaurant i stueetagen.
9 år senere, i 1920, blev bygningen givet til gruppen af State Theatre of Comic Opera, ledet af K. Mardzhanov. Et år senere blev kælderen genopbygget til en kabaret ved navn Lame Joe, hvor stjernerne på scenen efter forestillingerne spillede komiske forestillinger hver aften.
I 1929 fik teatret en ny nabo - "Music Hall", hvis musikalske leder var I. Dunaevsky, og koreografen - K. Goleizovsky. L. Utesov, G. Bogdanova-Chesnokova optrådte på scenen i Music Hall.
Leningrad State Theatre of Musical Comedy præsenterede sin første forestilling for offentligheden den 17. september 1929. Den mest fremtrædende kunstværker, instruktør og skuespiller i operetten A. Feon blev den kunstneriske leder.
I midten af 30'erne kom anden generation af truppen til den musikalske komedie: V. Khristianova, A. German, K. Astafieva, E. Mikhailov, V. Svidersky, N. Boldyreva, A. Korolkevich, L. Kolesnikova, L. Taganskaya, I. Kedrov, A. Orlov. Forestillingerne blev iscenesat af E. Kaplan, V. Soloviev, P. Weisbrem. På samme tid begyndte man at iscenesætte operetter om nutidige temaer her, hvis forfattere var I. Dunaevsky, B. Alexandrov, N. Strelnikov.
I 1938 blev alle lokaler givet til Leningrad Musical Comedy Theatre, hvis første premiere var iscenesættelsen af D. Auberts komiske opera "Black Domino".
Leningrad Theatre of Musical Comedy var det eneste teater, der ikke lukkede under belejringen af byen. Alle 900 dage. Forestillingerne blev forberedt på kortest mulig tid, skuespillerne var ikke opmærksomme på sult og konstant bombning. Skuespillerne gav 2 forestillinger om dagen.
I 1941 blev teaterbygningen hårdt beskadiget, da huset ved siden af blev fuldstændig ødelagt af et direkte bombeangreb. Sidste gang gardinet blev hevet i auditoriet var den 24. december. Efterfølgende forestillinger blev iscenesat på scenen i Alexandrinsky -teatret, hvis trup blev evakueret.
På livets vej gik musikteaterets skuespillere til fronten. På bagsiden og på frontlinjen gav de over tusind koncerter. Der blev lagt stor vægt på arbejdet med at skabe samtidige skuespil. Forfatterne V. Vishnevskaya, V. Azarov, A. Kron, der var i den belejrede by, skrev librettoen, og komponisterne V. Vitlin, L. Kruz og N. Minkh skrev musikken til operetten om det patriotiske tema Havet breder sig bredt”.
I belejringsdagene blev ikke en eneste forestilling aflyst, og der var ikke et enkelt skifte af aktører, på trods af at hele truppen ud over sceneaktiviteter var på vagt i MPVO -teams, hospitaler og hjalp at trække folk ud af murbrokkerne efter bombningerne.
Under blokaden mistede teaterpersonalet 64 mennesker. Teaterskuespillerne spillede i den frosne hal, besvimede af sult bag scenen, men var udsolgt. Leningraders tog køen til billetter fra klokken 5 om morgenen. Forestillingerne i den belejrede by blev set af over en million tilskuere.
I efterkrigstiden blev der på teatrets scene sammen med klassikerne udført operetter af O. Feltsman, Y. Milyutin, V. Soloviev-Sedoy, I. Dunaevsky, A. Petrov, E. Zharkovsky.
Fra 1972 til 1988 teaterkollektivet blev ledet af den ærede kunstværker fra RSFSR V. Vorobyov. Han hjalp teatret med at finde en ny kreativ retning. Operettemestre og unge kunstnere skinnede på scenen: V. Krivonos, V. Kostetsky, E. Driatskaya, B. Smolkin, T. Vasilyeva, E. Tilicheev, V. Kosobutskaya, A. Semak, E. Polosina. På dette tidspunkt var der forestillinger, der er blevet klassikere: Truffaldino, Bryllup med en general, Delo, Krechinskys bryllup og Fyrfuglen.
I 80'erne havde teaterbygningen hårdt behov for renovering. I næsten 10 år måtte truppen optræde på forskellige scener i kulturhusene. Gennem årene har teatret praktisk talt mistet sit publikum. Først med ankomsten af A. Belinsky som kunstnerisk leder i 1995 blev renoveringen alligevel foretaget.
Nu ledes teatret af generaldirektøren J. Schwarzkopf. Teatergruppen forsøger at genoplive den tidligere herlighed i den musikalske komedie.
