Beskrivelse af attraktionen
Karlstor, eller St. Charles's Gate, er den eneste overlevende del af middelalderlige mure i byen St. Gallen i Schweiz. Denne port blev bygget i årene 1569-1570.
På grund af den økonomiske stabilitet, som byen opnåede i 1300 -tallet som følge af udviklingen af hørværksteder, blev St. Gallen betragtet som en separat enhed, uafhængig af Forbundet. I disse dage var dens historie stærkt påvirket af de gentagne konflikter mellem byen og det lokale kloster. Allerede dengang kom ideen til udtryk om at bygge separate porte i bymuren, så de hellige fædre kunne bruge dem og ikke kollidere med byboerne. Så blev denne plan ikke gennemført.
Efter den velkendte tilhænger af reformationen, Joachim von Watt, i 1526 begyndte at forkynde sin religion i St. Gallen, blev mange af byens indbyggere protestanter. Det katolske kloster befandt sig endnu mere isoleret. Klosteret lå på byens område, som igen var omgivet af defensive mure med tårne. For at forlade byen måtte abbedet i klostret således køre gennem byen, der havde vedtaget den nye tro. Dette førte til endnu mere voldelige sammenstød mellem munke og byboere. Først i 1566 var de to stridende parter i stand til at løse denne konflikt ved hjælp af mæglere. Abbed Otmar Kunz fik retten til at lave sin egen port med en bro i bymuren nærmest klosteret. Portene, der førte fra klosteret til byen, skulle låses med to låse. Kun klostrets abbed og byens borgmester havde deres nøgler. Abbeden måtte til gengæld give afkald på alle krav til byen og dens indbyggere.
Byggeriet af den nye port til St. Charles i den sydøstlige del af muren begyndte i 1569. I stedet for en vindebro blev der bygget en smal dæmning med en lille træbro. Og i dag kan du på porten til St. Charles se et relief, der skildrer abbed Otmar, der opnåede deres konstruktion. I nærheden er billedet af Saint Gall, klosterets grundlægger. Og over dem kan du se lettelsen med Jesu korsfæstelse. I nærheden skildrede billedhuggeren Baltus von Seilmannsweiler Jomfru Maria og St. John. Porten er opkaldt efter kardinal Carl Borromeo, som var det første kirkehierark, der kom ind i byen gennem den.
