Beskrivelse af attraktionen
Det arkæologiske museum i byen Kavala er et af de mest interessante og vigtige arkæologiske museer i Grækenland og det mest betydningsfulde i det østlige Makedonien.
Historien om det arkæologiske museum i Kavala begynder i 1934 med kuratoren for antikviteter G. Bakalakis fra Kavala, som senere blev professor ved Aristoteles -universitetet i Thessaloniki. Det var ham, der skabte den første arkæologiske samling i byen, som havde til huse i en kælder i retshuset. I 1935 blev samlingen flyttet til en separat bygning i Faliros nyklassicistiske stil. Under besættelsen af byen af tyskerne og bulgarerne blev museet ødelagt, og mange gamle relikvier blev ulovligt fjernet eller ødelagt. Den nye åbning af museet fandt sted i 1964 i den bygning, hvor det ligger i dag. Bygningen af museet blev bygget i 1963-1964. designet af arkitekterne D. Faturos og G. Triantafyllidis - professor ved Polytechnic School ved Aristoteles Universitet i Thessaloniki.
Museet viser artefakter fra den antikke by Amphipolis, herunder en marmorbuste af en kvinde (4. århundrede f. Kr.), en marmorstele fra Ephebus grav (5. århundrede f. Kr.), en stor guldfingerring og en gylden olivenkrans. i en makedonsk grav fra det 1. (3. århundrede f. Kr.), en hovedløs marmorstatue af en kvinde klædt i peplos (1. århundrede f. Kr.) og en buste af den romerske kejserinde Agrippina. På museet er også arkitektoniske elementer fra gudinden Athena Parthenos helligdom fra det gamle Neapolis og mange forskellige redskaber og figurer fra den arkaiske periode. Museet indeholder udstillinger af ler og sten fra den yngre stenalder. Museet viser også mange relikvier fra forskellige regioner i det gamle Thrakien: lerfigurer, sarkofager, mønter fra de makedonske konger, genstande med sort-figur vasemaleri og meget mere. Af særlig interesse er den kykladiske amfora (7. århundrede f. Kr.) og den rødfigurede hydria (4. århundrede f. Kr.).
I perioden mellem 1999 og 2000 gennemgik museet en større rekonstruktion, takket være hvilken museet blev udvidet og fornyet.