Beskrivelse af attraktionen
Saint-Medard-kirken, den eneste middelalderlige kirke i Saint-Marseille-kvarteret, blev bygget på stedet for Saint-Medard-kapellet, der eksisterede her i det 9. århundrede. Kapellet blev opkaldt efter Saint Medard, biskop i Nuayon i kong Clotar I.s tid som det følger af krønikerne, var biskoppen en stærk og uafhængig mand: i omkring 550 ordinerede han diakonessen til den frankiske dronning Radegunda, der flygtede fra hende uelsket mand, Clotar.
Over tid, på stedet for kapellet, blev det første parisiske bispedømme bygget, ødelagt af vikingerne i det 7. århundrede. Tyren fra pave Alexander III (1163) omtaler den anden kirke Saint-Medard, bygget på samme sted og inkluderet i klosteret St. Genevieve. Bygningen på den nuværende gade Muftar er allerede således den tredje kirke dedikeret til St. Medaru.
Byggeriet af det eksisterende tempel begyndte i 1400 -tallet - denne proces, afbrudt af religiøse krige, fortsatte indtil 1700 -tallet. I 1561 brændte huguenotterne kirken ned efter sammenstød med katolske sognebørn. Denne brand gav et signal om et væbnet opgør i et halvt århundrede mellem katolikker og protestanter, hvis kulmination var St. Bartholomæus nat.
I anden halvdel af 1600 -tallet blev kirken valgt af jansenisterne - tilhængere af den kætterske lære, fordømt af paven Innocent Xs tyr (1653). Jansenisterne degenererede gradvist til en sekt med deres egne overtro. På kirkegården i Saint-Medard-kirken er en fremtrædende tilhænger af læren, diakon François Paris, begravet. De såkaldte kramper begyndte at samles ved hans grav, oplevede ekstase og troede på, at de håbløst syge blev helbredt her. Da han lærte dette, beordrede kong Louis XV kirkegården at blive låst inde og stoppe alle mirakler på dette sted. Derefter stod indskriften "Kongen forbyder Gud at udføre mirakler her" på porten.
Kirken ligger på Rue Mouffetard - smal, buet, bevaret fra middelalderens Paris, ikke revet af baron Haussmann. Mange huse på gaden tilhører 1600 -tallet. Gamle handelsskilte hænger stadig på dem, hvorved pariserne fastlagde adressen før Napoleon (det var kejseren, der indførte nummerering af huse). Pascal, Descartes, Diderot, Emile Zola, Prosper Mérimée boede her.
Et karakteristisk træk ved gaden er et stort gademadmarked, der strækker sig lige foran kirken med bjerge af frugt og anden mad.
