Beskrivelse af attraktionen
Zatelet naturreservat i Val d'Aosta -regionen i Italien er et område af særlig interesse med hensyn til geomorfologi og arkæologi. Landskaberne er kendetegnet ved lave bjergskråninger med solrige sydlige sider. Kernen i reservatet er en stor stenet stigning, der dominerer Aosta -dalen og ligger ved sammenløbet af Butje -floden med Dora Baltea -floden. For mere end 10 tusinde år siden blev territoriet i de to dale skåret af en enorm gletscher, der dannede det nuværende landskab. Selve Tzatelet -højden strækkes fra nord til sydøst, hvilket svarer til gletscherens bevægelse, der, der kom ud af Boutier -dalen, sluttede sig til Baltea -gletsjeren og satte kursen mod Mont Mary -bjerget.
Tzatelet naturreservat er kendetegnet ved tilstedeværelsen af xerofile planter, der elsker tørre og solrige levesteder. De klimaforhold, der har udviklet sig i det beskyttede område - sydlige skråninger, knappe vandressourcer, tør vind og en stor temperaturforskel - er bedst egnede til sådanne plantearter, der er repræsenteret ved typisk Middelhavs- og steppeflora (valerian, yarrow). Skovene består hovedsageligt af dunede egetræer, fyrretræer og buske.
Tzatelet er også af interesse for fuglekikkerentusiaster - fugletitting. Særligt nogle rovfugle og ravne findes her. I trækperioden ses almindelige musvåge, høge, sorte drager og vandrefalke.
Endelig skal du ikke glemme reservatets arkæologiske værdi, da der på dens område er en bosættelse af senalolitikum, der dateres tilbage til 3000 f. Kr. Den ligger helt på toppen af bakken, og den tilhørende nekropolis lå tværtimod i dalen, nordøst for bebyggelsen. I nekropolen blev megalitiske grave og delfiner opdaget, svarende til dem, der findes i det arkæologiske område Saint-Martin-de-Corleans i Aosta. På toppen af bakken, mod syd, kan du se en gravhøj, som arkæologer tilskriver Salassis æra mod Jocto -slottet.
