Det nordligste af det russiske fjernøstlige hav er Beringhavet. Dens vandområde ligger mellem Amerika og Asien. Havet er adskilt fra Stillehavet af kommandanten og aleutiske øer. Kortet over Beringhavet viser, at dets grænser for det meste er naturlige. Kun i nogle områder har den betingede grænser. Beringhavet betragtes som et af de dybeste og største hav på planeten. Det dækker et område på omkring 2315 tusinde kvadratmeter. km. Dens gennemsnitlige dybde er 1640 m. Det dybeste punkt er 4151 m. Reservoiret fik sin betegnelse takket være opdagelsesrejsende Bering, der studerede det i det 18. århundrede. Indtil den tid, på kortene over Rusland, blev havet kaldt Bobrov eller Kamchatka.
Geografiske egenskaber
Havet har en blandet kontinental-oceanisk type og betragtes som marginal. Der er få øer i dets store område. De største øer er Aleutian, Komandorskie, Karaginsky, Nelson, St. Matthew, St. Paul m.fl. Havet kendetegnes ved en kompleks indrykket kystlinje. Det har mange bugter, bugter, kapper, halvøer, stræder. Beringhavet er stærkt påvirket af Stillehavet. Vandudveksling med det sker gennem stræderne: Bering, Kamchatsky m.fl. Beringstrædet forbinder vandområdet med Ishavet og Chukchihavet. I de centrale og sydvestlige regioner er der steder på dybt vand, som er omgivet af kyststim. Lindringen af havbunden er flad, praktisk talt uden fordybninger.
Klima i Beringhavsregionen
Næsten hele vandområdet domineres af det subarktiske klima. I den arktiske region er kun den nordlige del af havet placeret og i zonen med tempererede breddegrader - den sydlige kant. Derfor er vejrforholdene forskellige i forskellige dele af Beringhavet. Kontinentale træk ved klimaet manifesterer sig i områder fra 55 grader breddegrad. Den østlige del af havet er varmere end den vestlige.
Beringhavets rolle i landets liv
Dette hav udnyttes intensivt af mennesker. I dag udvikles der så vigtige sektorer af økonomien som søtransport og fiskeri der. Et stort antal værdifulde laksefisk fanges i Beringshavet. Der er også fiskeri efter skrubbe, pollok, torsk og sild. Der dyrkes fiskeri efter havdyr og hvaler. Godstrafik udvikles i Beringhavet, hvor det fjerne østersøbassin og den nordlige søvej lægger til. Beringhavets kyst bliver fortsat aktivt undersøgt. Forskere har travlt med at undersøge spørgsmål i forbindelse med den videre udvikling af navigation og fiskeri.