Beskrivelse af attraktionen
Museet blev åbnet i 1942 i Chifte Minareli -bygningen. En af museets hovedsamlinger er værker erhvervet eller doneret af borgere og fundet som et resultat af arkæologiske udgravninger. Senere, i 1967, blev Erzurum -museet bedt om at flytte til en ny bygning. I 1994 blev museet åbnet i Yakutia madrasah. De vigtigste eksponeringer her er etnografiske værker og fund fra den tyrkisk-islamiske periode. Snart blev museet omdøbt og opdelt i det arkæologiske museum og museet for tyrkisk-islamiske værker.
Som et resultat af udgravningerne af gamle bosættelser blev det arkæologiske museum ejer af de mest værdifulde værker og har i dag en rig samling af udstillinger.
I hallen med gamle bosættelser er der værker erhvervet af museet som følge af udgravninger på dette område. Blandt dem er et særligt sted besat af artefakter opdaget under udgravninger i Karaz (1942-1944), Pulur (1960) og Sosa (1994-1998). Det viser også objekter og værker, der vedrører den menneskelige civilisations historie fra det fjerde århundrede f. Kr. til Seljuk -tiden. De er repræsenteret af figurer, pilespidser, hellige ildkilder, stenprodukter og bagte lerkar.
Den næste hal kaldes Roms hal, hellensk tid og Transkaukasien. Dette værelse viser værker, der blev erhvervet af museet som følge af udgravninger i Ikiztepe. De tilhører den byzantinske og romerske tid, blandt dem er der ringe, tiaraer, guldgenstande, øreringe, genstande lavet af brændt ler, glasflasker til tårer, sarkofager samt en udstilling af genstande og kunstværker, der tilhører den anden årtusinde f. Kr., der skildrer kulturniveauet i det østlige Anatolien, Western Van, befolkningen ved kysten af Urmiesøen, som er i sydøst og Georgien, som er i nordøst.
Fra Urartus arv udviser museet: metalfade, værker af brændt ler, dekorative formål, æstetiske genstande, sæler, edtavler, militært udstyr og andre genstande.
Mønterhallen viser mønter, der tilhørte Byzans og Roms tid. I salen med naturhistorien er der skriveplader, epitafier af Urartu, erhvervet af museet. Tæt opmærksomhed henledes på værkerne fra Mamud, der levede for fem hundrede tusinde år siden.
