Beskrivelse af attraktionen
Den berømte Korintkanal i Grækenland forbinder de saroniske (Ægæiske) og Korinth (joniske) kløfter. En kanal graves gennem den smalle Isthmus i Korinth og adskiller dermed Peloponnes fra fastlandet Grækenland.
Ideen om at bygge en lignende kanal her blev diskuteret i oldtiden. Den første skriftlige omtale af en mulig konstruktion går tilbage til regeringstiden for den korintiske tyran Periander (7. århundrede f. Kr.). Derefter blev projektet af forskellige årsager opgivet, og der blev bygget en enklere og billigere port over land (dens rester kan ses nær kanalen i dag). En ny omgang mulig konstruktion begyndte i 307 f. Kr. Initiativtager var Demetrius Poliorketus, men ingeniørerne, som han inviterede til at udføre arbejdet, overbeviste ham om uundgåelige katastrofale konsekvenser, da vandstanden i de saroniske og korintiske kløfter ikke var det samme.
Det første store forsøg på at bygge en kanal blev foretaget af kejser Nero i det 1. århundrede e. Kr. Byggeriet begyndte i 67 e. Kr., men efter Neros død blev det dyre projekt opgivet. Senere blev der også gjort nogle forsøg af Herodes Atticus, byzantinerne og venetianerne, som dog aldrig blev kronet med succes.
Ideen om at bygge en kanal blev genoplivet efter den græske revolution. Dette spørgsmål blev overvåget af den græske statsmand Ioannis Kapodistrias. Men efter beregning af overslagsdokumentationen blev det klart, at dette var et for dyrt projekt for den unge stat, og det blev midlertidigt opgivet. Efter åbningen af Suez -kanalen i 1869 vedtog den græske regering en lov, der tillod opførelsen af kanalen. I maj 1882, efter et langt forberedende arbejde, begyndte man endelig at bygge. Efter mange forhindringer, herunder økonomiske, 11 år senere, i 1893, blev Korinthkanalen sat i drift.
Korinthkanalen er 6,4 km lang, 8 m dyb og 21,3 m bred ved basen og cirka 25 meter over havets overflade. Kanalens sider er forbundet med en jernbanebro og tre biler.
I dag har den på grund af kanalens utilstrækkelige bredde og som følge heraf muligheden for at passere gennem store moderne havgående skibe mistet sin vigtige økonomiske betydning. I dag bruges Korintkanalen hovedsageligt af forskellige turistbåde.
